Syn og Motorik - Odense
 

Øjenmotorik kun en del af træningsprogrammet

Af Kim Fogelberg Christoffersen

ORDBLINDHED: En artikel 8/11 handlede om mit virke, der bl.a. består i motorisk og øjenmotorisk træning af især børn med læsevanskeligheder. I en anden artikel kommenterede professor Carsten Elbro øjenmotorik og ordblindhed. Man kunne spørge ham, da han, som han siger, ikke kan modbevise, at øjenmotorisk træning hjælper, om han ikke i stedet for at inddrage Loch Ness-uhyret i sagen ville være med til et konstruktivt samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper.

Der kan være mange grunde til, at man på tværs af faggrupper har svært ved at kommunikere, men når ikke en gang de etablerede videnskaber kan blive enige om, hvad det vil sige at være ordblind, bliver det ikke nemmere.

Af erfaring ved jeg bl.a. gennem mit flerårige samarbejde med Fyns Amt og amtets læseklasser, at deres garvede læselærere ofte måtte konstatere, at de elever der var blevet dianogsticeret ordblinde, ofte bare ikke var blevet undervist efter den for dem mest hensigtsmæssige metode.

Fra mange års arbejde med "ordblinde" ved jeg, at de, som jeg ser, som regel har dårlig øjenmotorik (deres øjenbevægelser er ikke automatiseret tilstrækkeligt til at kunne finde rundt i en bog), men jeg kan ikke udtale mig generelt om øjenbevægelser og ordblinde, da der jo ofte er en mistanke om et øjenproblem, når de kommer til mig.

En bestyrket mistanke kan man have, hvis ens barn mister læsestedet, har svært ved at fange en ny linje eller peger, når der læses. De kan også se bogstaver, der hopper eller have svært ved at stille skarpt på læseafstanden.

Det vil ofte være dem, som kommer til mig. Der kan således gå mange ordblinde rundt med andre symptomer, som jeg aldrig ser.

I Danmark er der lavet nogle få projekter, der viser sammenhæng mellem øjenkoordination og læseniveuakoncentration. I USA, hvor der gives tilskud til øjenmotorisk/motorisk træning, er der lavet mængder af undersøgelser, der både beviser og tilbageviser sammenhæng. Eksempler er Pavlidis (1985) og Eden (1993), hvor man med infrarød registrering af øjenbevægelserne viser signifikante forskelle for grupper med læsevanskeligheder og kontrolgrupper uden. Getz (1980) fandt, at de elever, der fik visuel træning, klarede sig klart bedre i tekst, der målte læseforståelse og ordgenkendelse end en kontrolgruppe.

Den øjenmotoriske del af mit træningsprogram udgør kun ca. 20-30%. Resten er sansemotorisk træning, hvor flere sanser stimuleres til bedre samarbejde og visuel stimulation. Jeg kan ikke lære børn at læse. Enten kan de læse i forvejen, men er forhindret af dårlig øjenmotorik, eller også er det efter træningsprogrammet en opgave for læsepædagogerne. Jeg gør, hvad jeg kan for at gøre børnene klar til at lære at læse.

Jeg og mange af "mine" forældre efterlyser et alternativ til de børn med øjenmotoriske problemer. Mie Andersen, hvis dreng, der ifølge Mie har rasende stor fremgang med læsning, siger, at Carsten Elbros alternativ jo ikke var andet, end hvad de allesammen i lang tid havde prøvet.